RESULTATER og REFERATER - ØVRIGE AKTIVITETER  - 2014

 


11-13/4
Aero Expo Friedrichshafen

3 forrygende dage strakte klubturen til Friedrichshafen sig over.


2 fly, 4 mænd og 4 kvinder var klar til afgang fredag midt eftermiddag. Der var lovet medvind og for en gangs skyld havde meteorologerne ret, så det var der. Herligt med 10-15 kts i tail wind.
Efter godt 3 timers flyvning landede vi i EDNY i det skønneste forårs vejr. Det havde været en super flyvetur, hvor nogen fik champagne, rødvin og snack, andre måtte nøjes med kaffe og kage, alt imens de nød udsigten på toppen af et spredt skydække i FL 080.
Efter vi var checket ind på hotellet, drog vi Down Town og fik en lækkert middag, med en vel fortjent øl samt lokal hvidvin der viste sig at være af høj kvalitet.
Lørdag var der dømt flymessedag for nogen, mens andre valgte at tage på explorer tur ved Bodensee. Vejret var perfekt med 18 gr, solskin og næsten vindstille.
Os der havde valgt flymessen, havde alle en rigtig fin dag med masse af nye indtryk af udviklingen i General Aviation. Personlig er det den bedste flymesse tur jeg har været på til dato.
Explorer turen bød bla på tur til øen Mainau hvor man kunne se en imponerende blomster park. Også herfra blev der rapporteret om en spændende dag.
Godt trætte i ben og fødder, sluttede vi i baren på hotellet med en øl, herefter en lille hvil og så ellers down town til en hyggelig middag samme med alle 8 deltager.
Efter morgenmaden søndag, var vi en tur på Zeppelin museum. En rigtig god oplevelse og meget spændende at få et dybere indblik i hvordan et Zeppelin luftskib blev udviklet, bygget og opereret. Et sådan luftskib havde en imponerende minimums besætning på 50 mand. Efter museums besøg, drog vi til lufthavnen. Kort efter var vi airborne mod Hildesheim lige syd for Hannover, hvor vi havde valgt at mellem lande, spise en sen frokost og ikke mindst lige at benytte sig af toilet faciliteterne.
Vel hjemme i Billund igen sidst på eftermiddagen, efter en rigtig fin klubtur, med mange gode oplevelser, både flyvemæssige og socialt.

Referat Steen


Se billeder her